Til minde om en lille søster.

Vi var altid sammen, uafbrudt. Vi boede sammen, vi levede sammen. Vi græd og grinte sammen.

Vi var altid sammen, uafbrudt. Vi var på en måde ét, du var natten og jeg var dagen, den ene kunne ikke uden den anden.

Vi var altid sammen, uafbrudt, for vi hang sammen, min humor var ikke uden din, min hånd var ikke uden din, min person var ikke uden din. 

Vi var altid sammen, uafbrudt, når du trøstede mig, som ingen nogensinde før -  eller siden havde kunnet, når du holdt mig så tæt, kun du kunne det, kun du kunne få mig til at føle mig elsket, for kun du havde nogensinde elsket mig. 

Vi var altid sammen, uafbrudt - og da vi ikke længere var sammen, troede jeg stadig at vi var sammen, for du var mig, så hvordan kunne vi ikke længere være sammen? 

Vi var altid sammen, uafbrudt, men du vendte dig væk og jeg så dig gå fra mig. Du tog min hånd, men jeg kunne mærke at du løb ned af mine kinder, for din stemme var en andens, og den var ikke længere min.

Vi var altid sammen, uafbrudt, og jeg holdt dig fast og fortalte dig at du skulle blive okay. Du holdt mig tæt imens jeg så ind i dine røde øjne. Du holdt mig tæt imens jeg så på dine hvide hænder.

Du holde mig tæt og du så på mig, men dine øjne var ikke længere grønne som mine, for dine øjne var ikke længere mine. 

Vi var altid sammen, uafbrudt, men du lå der så lille, du lå der helt ualmindelig grå og lille. Du smilte til mig, men dit smil var ikke mit, du lå der så lille, men din krop var ikke min.

Du tog min hånd, men jeg trak af refleks min hånd til mig, for du var ikke længere mig. Jeg tog om dig, du hviskede til mig, at du ikke længere var mig. Jeg kiggede på dig, og så i dine sorte øjne. Du havde forladt mig, du elskede mig, men alt jeg vidste var, at du havde forladt mig.  

Vi var altid sammen, uafbrudt. vi var på en måde ét, du var natten og jeg var dagen, den ene kunne ikke uden den anden, og jeg havde forladt dig. 

 

Til minde om en lillesøster.