30 år. Endnu et level op

Jeg elskede The sims, World of warcraft og Age of empires. 

Jeg har altid værnet  meget om det at være barn. Selv da jeg var barn vidste jeg allerede at den periode var kort, og havde en ende. Jeg har generelt aldrig været stor tilhænger af ting der har en ende, så derfor nægtede jeg at slippe den periode uden kamp og da jeg altid har kunne lide at gå en lille smule imod strømmen, så faldt det mig ganske naturligt at nægte at blive voksen.

Jeg valgte i min teenage år at skippe festerne, alkoholen og balladen, og i stedet blev jeg hjemme for at fordybe mig i det, som jeg ville dygtiggøre mig indenfor. Jeg blev hjemme for at holde fast i de værdier og de glæder som jeg havde.

 

Jeg spillede computer til tidlig morgen.

Computerspillene var for mig en måde at øve mig i mange aspekter af livet.
Jeg lærte at have forståelse og være standhaftig i min opgave. Lærte at arbejde sammen med andre, og at have min del af gruppen, for at kunne nå til målet. Jeg lærte at tabe og at vinde - for selvom jeg tabte gang på gang i de spil, så viste det sig altid at lykkes til sidst, hvilket jeg har taget med over i virkelighedens verden. Når livet spænder ben for en, så må man prøve igen - det hjælper aldrig at hidse sig op, da det blot trækker problemet i langdrag.
Jeg lærte at have tålmodighed når jeg skulle rejse i flere timer for at komme derhen hvor mit mål var. Lærte at se tingene på flere forskellige måder. 


Jeg er taknemmelig for, at mine forældre lod mig sidde ved den computer stort set så meget jeg ville. Jeg er taknemmelig for den familie jeg havde. Selv i de spil jeg spillede lærte jeg at døden var en del af livet. I mit sims spil havde jeg endda lavet kirkegårde og begravet de familiemedlemmer der var gået bort, for så efterfølgende at opleve hvordan de pårørende tit tænkte og mindedes deres afdøde. Samtidig så jeg nyt liv i form af babyer opstå i deres arme, som de nu skulle passe på, tage sig af og opdrage til stærke mennesker, ellers ville deres adfærd afspejle resten af deres liv.

Jeg er taknemmelig for at computerspil var en stor del af min ungdom. De år trænede mig i den grad til at blive voksen, og nu er jeg vidst gået et level op - 30 år!